Nyt fra sognepræsten og menighedsrådene

Hele mit liv har jeg ganske vist befundet mig i himlen, eftersom jeg har arbejdet som pilot i næsten en menneskealder og jeg kan heldigvis sige, at jeg har nydt hver eneste dag i dette fantastiske erhverv. Min karriere i luftfarten sluttede i 2013, hvor jeg efter næsten 30 år gik på pension fra SAS. Denne pensionering viste sig imidlertid kun at være en mellemlanding, idet jeg sideløbende med pilotjobbet havde læst teologi ved Københavns Universitet. Jeg havde dog på ingen måde forestillet mig, at studiet skulle munde ud i en præstekarriere. Det var snarere ren interesse for faget, der drev mig til at beskæftige mig med de store spørgsmål omkring tro og eksistens.

Efter min pensionering fra SAS færdiggjorte jeg imidlertid studiet og havde egentlig bare tænkt, at jeg nu skulle beskæftige mig med teologien på hobbyplan hjemme i studérkammeret.

Sådan gik det imidlertid ikke, for også dengang herskede der stor præstemangel. Det var svært at lokke de unge mennesker bort fra universitetsbyerne og biskoppen spurgte derfor, om jeg havde lyst til at hjælpe til som præstevikar rundt omkring på Fyn, og lysten skortede det så absolut ikke på.

Nu er der således gået mere end seks år på denne måde, og det har været en skøn tid.

Præstegerningen er virkelig spændende og den tilfredshed man føler ved at kunne hjælpe mennesker i lyst og nød, er langt større end den glæde, man oplever ved selv den allerbedste landing i et trafikfly.

Nu har jeg så været så heldig at mellemlande i Refsvindinge, Kullerup og Herersted, hvor det er aftalt, at jeg skal virke frem til udgangen af maj og dermed får jeg fornøjelsen af at konfirmere sognets konfirmander.

Fra mit gamle hverv véd jeg, at en mellemlanding skal bruges til at forberede sig grundigt til den næste tur. For mit vedkommnende bliver denne tur en lang sommerferie med masser af sømil rundt omkring i vore fynske farvande. Dog vil jeg også bruge tiden på sammen med menighedsrådet til at forberede den tid, der følger, når mit vikariat er slut og jeg skal gøre mit allerbedste for, at kirkelivet fortsat kan blomstre her på det smukke Østfyn, så vore tre sogne kan udvikle sig til et sted, hvor en præst ikke bare mellemlander, men gerne slår sig ned for hele livet.