Kirken ligger højt hævet over gade og kirkegård på en lille bakke, den er oprindelig fra den sidste halvdel af 1100 tallet. Som den fremstår i dag i det ydre er den stærktpræget af den restaurering, der sluttede i 1880.

Den består nu af et tårn i vest, skib med smallere kor og halvrund apsis. En romansk søjleportal, antagelig fra skibet, blev ved restaureringen ca. 1880 flyttet til vestgavlen og mistede ved kraftig omhugninghele sit gamle præg. I det indre er den romanske korbue bevaret, afdækket for det pudslag, der dækker den øvrige kirke, og med profilerede kragbånd. I slutningen af Middelalderen blev skibet forlænget, og et 23 m højt tårn med blændingsprydedegavle opførtes mod vest, og kirkens indre dækkedes af hvælvinger. Ved den restaurering blev murene delvis fornyet ( f.eks. blev apsis nedbrudt og genopført)og udvendigt pudset med cement, kvadrene blev omhugget, og profilsoklen førtesrundt om hele kirken, også om tårnet, hvor man i vestsiden opstillede den romerskesøjleportal med et par løveprydede karmsten.

Kirkens altertavle fra omkring 1910 til 2001 er nu anbragt i depot på tårnloftet. Den bestod af et maleri forestillende Jesus og den kana’anæiske kvinde ved Jakobs-brønden Signeret Chr. Bang 1906, i en nygotisk ramme af træ. Et gammelt alter-billede fra 1703 ,Kristus på korset, er malet på kobber og hænger nu i våbenhuset. På alteret er der anbragt to store sengotiske malmlysestager og to sølvkandelabre med hver 5 lys. Døbefonten er hugget i granit i romansk stil, med 4 ansigter på fodens hjørner. Dåbsfadet er sydtysk messingblik fra 1575 med relief af Gabriels besøg hos Maria i Nazaret.

Prædikestolen er udskåret i træ 1598, restaureret i 1984, den er udsmykket med våben for Niels Bild og fru Margrethe Urne, som har bekostet den. Stolestadegavle fra samme år og samme værksted. I tårnet er ophængt to klokker, den ene støbt 1513, den anden 1880 af M.P. Allerup, Odense.